Står du overfor en fremvisning, hvor du selv skal tage imod nye lejere eller købere? Det er afgørende, at boligen giver det bedste indtryk, og derfor er det også vigtigt, at du tænker over, hvordan du gør hjemmet mest indbydende for nye mennesker.
Hvis du skal fremvise din bolig, har vi her samlet nogle tricks til, hvordan du skaber ro og mulighed for, at andre kan forelske sig i boligen.
Tænk over førstehåndsindtrykket
Når nye mennesker kommer op til hoveddøren, så danner de lynhurtigt deres første indtryk af boligen. Hvis hoveddøren er slidt og skrammet, giver det naturligvis også bekymring for, hvordan der ser ud på den anden side.
Du kan med fordel fikse småskavanker og rydde op ved indgangen, så den giver det bedst mulige førstehåndsindtryk. Friske planter eller blomster i en krukke vil også give liv til indgangspartiet, mens det også kan være en god ide at male dør og karme, hvis det trænger. Det trækker alt sammen op i forhold til det allerførste møde med boligen.
Rene linjer og ingen rod
Indvendigt i hjemmet er det vigtigt, at du får ryddet grundigt op, så der ikke er ting og sager, der ligger og flyder. De nye mennesker skal kunne se deres egne møbler og dekorationer i hjemmet, og det kan være svært, hvis der er mange ting, der tager fokus.
Sørg for, at der er rent og pænt i køkken, bad og soveværelse, og du kan med fordel hænge nye håndklæder op og skifte sengetøj. Du kan blandt andet købe lækkert nyt sengetøj her: https://www.bedrenaetter.dk/sengetoej.html, hvis du vil have noget ensfarvet og pænt til soveværelset.
Selvom du måske normalt har gardinerne trukket helt eller delvist for, så sørg for at åbne op og få lyset ind, når du skal holde en fremvisning.
Få dyr og børn passet under fremvisningen
Hvis du selv skal varetage fremvisningen, er det altid bedst, at du sørger for ro i hjemmet. Derfor er det også en god ide, at eventuelle børn og husdyr bliver passet ude, så længe der er fremvisning. Det giver ro til, at mulige lejere eller købere bedre kan danne deres egne indtryk uden forstyrrelser.
Skal du selv vise frem, så sørg for at se præsentabel ud, når du tager imod dem, der skal se på boligen.