You are currently viewing Find ud af om investering i ejendomme er noget for dig

Find ud af om investering i ejendomme er noget for dig

  • Post author:
  • Post category:Andre

Mange investerer i aktier, og det er blevet mere og mere populært at investere. Når du investerer i aktier eller andre områder som ejendomme, vine, jord med videre er det med formål at få et større udbytte end det beløb, du har investeret. De fleste tror, at investering i ejendomme kræver en formue, og det er som regel heller ikke det område, der bliver skrevet mest om. Men i virkeligheden behøver investering i ejendomme ikke koste en formue. Find ud af her om investering i ejendomme er noget for dig.

Derfor kan du med fordel investere i en udlejningsejendom

Investering i en udlejningsejendom er ofte en god case. Du får nemlig løbende indtægter i form af lejeindtægter, og der er ofte stor efterspørgsel efter lejemål til private og erhverv. På den måde er en investering i en udlejningsejendom en forholdsvis lukrativ investering. Der sker nemlig ikke de store udsving på udlejningsmarkedet, og du kan regne med, at lejeværdien går stødt opad. Undersøg andre fordele ved at investere i ejendomme. Der kan være gode muligheder for at leje ejendomme ud til både private og erhverv.

Brænder du for større projekter, er investering i projektejendomme noget for dig

Det kan være spændende at investere i ejendomme, der er så faldefærdige, at man kan vælge at nedrive ejendommen eller istandsætte den. Der er mange muligheder for at skabe noget nyt ved at investere i en projektejendom. Investering i projektejendomme er et projekt, som kræver tid, men det kan sagtens blive en profitabel investering og give et stort afkast. Har du nogle gode forudsætninger for at bygge og renovere gamle ejendomme, og ved du hvad, der skal til, er investering i projektejendomme måske noget for dig.

Investering i ejendom kan have flere formål

Hvis du gerne vil disponere over din ejendom til eget formål som at leje noget af ejendommen ud til dine børn eller andre, du kender, er det vigtigt at kende til tidshorisonten. Du skal som regel regne med at investeringer i ejendomme har en lang tidshorisont i modsætning til investering i aktier, som du kan købe og sælge fra dag til dag.

En tommelfingerregel, når du investerer i ejendomme, er at du skal regne med at der går minimum fem år, før investeringen tjener sig ind igen. Det vil sige, at først efter fem år kan du overveje at sælge ejendommen igen. Ellers er transaktionsomkostningen ved at købe ejendommen og eventuelt renovere den ganske enkelt for høj. Til gengæld er investering i ejendomme langt mere stabilt end investering i aktier.

Hvordan finansierer du investering i ejendom?

Hvis ikke du selv har en stor opsparing til at erhverve dig en ejendom, er det mest almindelige at gå til sin bank og tage et banklån. Det kræver dog, at du fremlægger din investeringscase med forventede udgifter og indtægter – det er altid godt at have overblik over. Har du styr på økonomien, kan du komme langt med ejendomsinvesteringer og opnå et stort afkast.